På en cykel tur gennem Middelfart så Henriette & Peter noget, det havde kigget efter længe

Der var sommer, der var sol og der var solskin, og Henriette og Peter var som så mange andre danskere på ferie i det danske sommerland. Valget var faldet på Middelfart, og de havde cykler med, så de nemt kunne komme rundt i den smukke natur.

Kort forinden havde de fået en lejlighed i det indre København, og de var i overvejelser om, hvordan den skulle indrettes.

Cykelturen gik ad strandvejen og forbi Vin&Vin, som på det tidspunkt havde stillet et vindue til rådighed for galleriet, – i bedste “lad os hjælpe hinanden i en corona sitaution” stil.

Og der var det. Det maleri, som Henriette & Peter ville udsmykke deres lejlighed med.

"Vi kan fortælle at maleriet var det første vi købte til lejligheden og at alt andet til lejligheden efterfølgende er købt i farver afstemt efter det"

I marts måned fik vi igen besøg af Henriette & Peter i Galleri Arte&Vida. Denne gang var det deres hus på Sjælland, der skulle forkæles med lidt kunst. Vi tale om de forskellige muligheder, og det endte med at de fik en skøn spansk pueblo med hjem.

Henriette & Peter fortæller:

Det første maleri vi købte af Gitte, blev købt inden vores hjem blev bygget færdigt. Vi havde længe overvejet de farvenuancer og den stil vi gerne ville have ind i vores nye hjem og tilfældigheder gjorde at vi kom forbi netop det maleri, som vi praktisk taget købte på stedet.

Det opfyldte alt det som vi kunne drømme om – og mere til! Da vores hjem så blev færdigt, og maleriet endeligt skulle finde sin plads, havde vi god hjælp af Gitte’s vejledning om maleriets placering. Hun gav os noget inspiration som vi ikke lige selv havde tænkt på.

Ved vores senere køb havde vi forud for købet overvejet to mindre malerier på den tiltænkte plads. Her modtog vi fine inputs om det, som et større maleri kan udtryksmæssigt, set i forhold til to mindre malerier. Vi valgte at følge det gode råd; noget som vi bestemt ikke har fortrudt!

Det er en stor fornøjelse at aflægge besøg i galleriet, og blive præsenteret for flere fantastiske motiver i forskellige farvenuancer. Det er en god oplevelse at få foreslået alternativer til netop det maleri, som man i første omgang er faldet for, også selvom det så ender med at valget stadig falder på det første maleri.

Ved et af besøgene i galleriet, fik parret også en Ink People Illustration med hjem, som nu præger et hyggeligt hjørne i deres lejlighed.

Under temaet “Kunst skal skabe glæde” hvad er så jeres oplevelser med jeres kunst?

Vi er så heldige at have flere af Gitte’s malerier. De har hver deres udtryk og skønne farver som vi nøje har udvalgt til at passe ind i vores hjem (…eller også er det malerierne, der sætter sit farvepræg på, hvordan vi indretter vores hjem omkring dem…).

Vi nyder at have noget unikt kunst at se på hver dag! Det giver en meget stor glæde og tilfredshed og er i høj grad med til at skabe den stemning og det miljø, vi gerne vil have i vores hjem.

Det at kende til historien/temaet bag malerierne gør oplevelsen større, leder tankerne, når man betragter hvert maleri, i retning af historien/temaet og sætter det hele i perspektiv.

Endelig har vi haft rigtig mange gode oplevelser ved Lillebælt og det at malerierne stammer herfra bringer ofte de gode minder tilbage.

Nu skal det handle om Bente.

Bente er en af galleriet søde kunder, som indimellem kigger ind for at få lidt inspiration. Bente har tidligere fået illustrationer fra galleriet, men i starten af 2021 henvender hun sig, da hun gerne vil have lavet et maleri til en helt særlig plads i hendes nye flotte hus.

Ved fælles hjælp og tape-opmåling på væggen kom vi frem til en størrelse, og Bente fortalte om det tema, jeg skulle have i tankerne, når jeg lavede det.

Og det lykkes heldigvis at ramme netop de ønsker, som Bente havde.

"Jeg har oplevet at få en meget professionel rådgivning. Jeg oplevede, at vi havde mange af de samme tanker i forhold til maleriet. Vi var hurtigt enige om størrelse, farver og placering"

Bentes tanker om maleriet:

Billedet gør mig glad. Billedet er for mig meget personligt på grund af de ting, der ligger bag. Jeg glæder mig over billedet hver dag.

Billedet er abstrakt, men for mig afspejler det masser af kærlighed, sommerglæde, solskin, strand og vand, præcis som jeg ønskede det. Jeg elsker mit billede.

Hvis du er blevet inspireret af malerierne eller farverne i dem, kan du se lidt mere om historien og på min You Tube kanal.

Tak til Bente, Henriette & Peter fordi de ville dele deres historier<3

Følg med, når der kommer flere historier både her på bloggen, men også på vores nyhedsbrev.

Du kan skrive dig op via pop-up billedet når du besøger www.gitteladefoged.com.

 
 

KUNST SKAL

SKABE

GLÆDE

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *