Gæsteblogger hos Galleri Arte&Vida!!

Det er med stor fornøjelse, at Galleri Arte&Vida kan præsentere vores gæste-skribent Nanna, som vil dele små og store tanker om livet her på galleriets blog. Nannas pen skriver flydende og indsigtsfuld og den handler om livet… lige i tråd med galleriets DNA i øvrigt. Følg med når der kommer nye blogs og nyd humoren, varmen og (måske/forhåbentlig) genkendeligheden.

Blog d. 7. december 2018

Den ideelle softtone-jul

Kender du det? Dine forventninger til julen og december i det hele taget ligner til forveksling noget, der er filmet i softtone med et romantisk slør, masser af tid til julehygge, bagning og man ser sig selv gå strøgtur med sin elskede, mens man afslappet indkøber geniale julegaver. Og så indhenter virkeligheden en…. Man bestiller samtlige julegaver på nettet, dine store børn vil hellere til forfest end at pynte op og dine små børn er i sukkerchok og er ved at drive dig til vanvid.

STOP OP!

Tænk dig om. Hvad ville gøre dig rigtig glad i forhold til julen? Sæt dig ned og lav en liste og den må ikke indeholde mere end 5 punkter. Min liste kommer til at se sådan ud:

  • Arrangere bagedag med de andre kvinder i familien. (Faktisk så hyggeligt endelig at se sin moster, tante og kusiner, som jeg aldrig ser til daglig. Bonus: du får en masse småkager, du aldrig selv ville have lavet.)
  • Jeg VIL have den der strøgtur med min elskede, om vi så skal købe noget eller ej. Jeg vil finde en hyggelig cafe og få en kaffe eller drink, mens man får snakket om alt mellem himmel og jord.
  • Skære ned på unyttige og ubrugelige julegaver. Hvor mange pakkelege går du til? Hvor meget l… har du slæbt med hjem fra de forrige 6 års pakkelege? Tag noget faktisk brugbart fra dine skuffer i stedet for at købe nyt. Ideer: Flåede tomater, tandpasta eller noget fra den julekurv med sære madolier og mystiske nøddemix din mand fik som personalegave sidste år, og I ikke overhovedet havde lyst til at spise.
  • Faktisk finde gode, brugbare og smukke personlige gaver. Jeg kender en dame, der stikker strømper til 60 kr parret!!!! Hvabehar? Det skal min far have, og han bliver glad. Det behøver ikke koste en milliard.
  • Få gået korte og lange ture. Gerne med mine børn. Der er ikke nogen steder, man snakker så godt som på en gåtur.

Softtone-jul er so last year, sats på den personlige og varme jul I stedet. God jul:-))))

 

Følg med i Galleri Arte&Vida's spændende univers og modtag vores nyhedsbrev 4-5 gange årligt!

Indtast din email adresse og vi sender dig - helt gratis - en lille guide med et par tips og tricks til placering af kunst i dit hjem.

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.

Pin It on Pinterest

Share This