Hvad er kunst?

Hvordan finder jeg det rigtige for mig? Hvis jeg nu synes, at jeg ikke har forstand på kunst ?

Når en kunde træder ind i mit galleri, og vi indleder en samtale, nævner kunden ofte ret hurtigt “ja, nu har jeg jo ikke forstand på kunst”…

Det lyder nærmest som en undskyldning… Og det er jo ikke rimeligt. Det er jo helt legalt, at vi ikke er eksperter i alt. Jeg har heller ikke forstand på arkitektur, men synes det er interessant alligevel og har en mening om det, jeg ser.

Jeg svarer dem som regel, at det har jeg heller ikke… I alt fald ikke i den traditionelle forstand. Jeg har nemlig ikke studeret kunsthistorie og har heller ikke lært min kunstneriske kunnen på akademi.

For mig handler kunst om 2 ting,

  • Om det gør indtryk.
  • Om man godt kan lide det man ser.

Der kan være stor forskel.

For et par år siden var jeg på Reina Sofia i Madrid for at se Picassos “Guernica”. Jeg havde læst historien, både om Picasso, tilblivelsen af maleriet, ændringen af maleriet pga. krigen, og endelig havde jeg læst et par fiktioner, der byggede på den virkelige hændelse, – så jeg var godt forberedt på det, jeg skulle se, og havde alt det i mente, som jeg nærmede mig maleriet.

“Guernica” gjorde STORT indtryk på mig, faktisk så meget at jeg nærmest blev bevæget, da jeg endelig stod foran det.

MEN, jeg ville ikke bryde mig om at have det hængende i stuen… Alene størrelsen ville give problemer (3,5 m højt og 7,8 m bredt.) 🙂 – nej, her var det den helt rigtige oplevelse at se det på museum, ikke mindst på grund af den lidt ophøjede stemning, der var på stedet.

guernica_all

I mit hjem, omgiver jeg med ting, som jeg kan lide, enten fordi de er smukke, repræsenterer en speciel begivenhed eller oplevelse, som betyder noget for mig.

Og så er det faktisk ligegyldigt hvem der har lavet det, hvornår, hvordan og hvorfor. Jeg har både kunst, som egentlig ikke repræsenterer nogen reel værdi, – men som har affektionsværdi, da det er arvet og smukt. Men vi har også en (lidt) kostbar skulptur, som jeg er helt tosset med, både fordi jeg kender kunstneren, og beundrer hans arbejde – men også fordi historien bag skulpturen (som er en gave) handler om gode minder, venskab og familie. Jeg er simpelthen stolt over at eje den skulptur!

Når du vælger kunst, som du skal omgive dig med I dagligdagen, så gør det til en proces og brug den som løftestang til at finde det helt rigtige.

  • Er du til noget abstrakt eller figurativt?
  • Farver eller ej?
  • Betyder det noget om du kender kunstneren?
  • Og er billedets budskab/historie/følelse noget du kan identificere dig med?

Overvejer du alt dette, får du med større sandsynlighed et resultat du bliver glad for – og også stolt over.

Når man efter en – måske – lang proces vælger noget med succes, må man også godt være stolt af det:)

skulptur

At have forstand på kunst kan være mange ting. For dig, som tænker på at anskaffe dig kunst, er det vigtigste processen, som afklarer hvad der gør indtryk på dig, hvad du kan lide at se på, og hvad der gør dig glad.

God fornøjelse med at se på kunst 🙂

Kh Gitte

Ps. Følg med her på siden og se flere indlæg om kunst. Det næste handler om størrelser og proportioner – og om hvordan kunstværker kan “passe ind” i dit hjem og din indretning.

 

 

 

 

Free Screensaver! Gratis screensaver!
Receive my newsletter with the latest news on exhibitions and artwork and get 2 free ARTY screensavers for your computer.
 
Yes please, sign me up!
 
 
 
Skriv dig op til mit nyhedsbrev og få nyheder om billedkunst og udstillinger - og modtag samtidig to gratis Kunstneriske screensavers til din computers desktop!
 
Ja tak, send dem med det samme!

 

 

You have succesfully subscribed. Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.

Pin It on Pinterest

Share This